Lene
Jeg er 52 år, gift med René og bor i Klovborg.
Jeg er uddannet fra Fysioterapeutskolen i Esbjerg i 1998.
Jeg har altid arbejdet på klinik og har siden 2004 haft min egen klinik, hvor jeg holder meget af at være. Jeg er fascineret af fysioterapi som et håndværk, har valgt at videreuddanne mig bredt og lægger vægt på at være god med mine hænder. Det er meget vigtigt for mig, at vi tager godt imod folk og lytter til, hvad de har at sige - og at vi ser på det hele menneske.
Jeg arbejder ud fra filosofien om, at hvis ikke stammen er stærk, kan grenene heller ikke bære. Jeg interesserer mig med andre ord for rygsøjlen og de problemer, der relaterer sig hertil.
Jeg varetager en del holdtræning - primært dem der er lidt mere gang i - og vandgymnastik.