Min træning har nu stået på i godt og vel 6 måneder. Der er ingen tvivl om at de personlige trænere ved LS Fysioterapi & Træning gik meget op i at få mig rigtigt i gang. Både ”rigtigt” på en måde som var styrkemæssigt til at klare for mine tynde kontor-arme, men også på en måde som var forsvarlig overfor min uprøvede krop. Instruktionerne var omhyggelige med fokus på at gøre øvelser rigtigt fremfor hurtigt eller med meget vægt.
Instruktørerne var også ærlige om at jeg burde forvente skader i en vis udstrækning, da jeg nu (efter 44 år) er begyndt at bruge min fysik på en ny måde.
Til min egen overraskelse kom jeg igennem mange måneder uden nogen former for skader. Jo jo, musklerne, kroppen (og nogle gange hovedet) var træt og brugt, men der opstod ingen komplikationer der gjorde at jeg ikke kunne blive ved.
Men ud af det blå, efter 4-5 måneders træning begyndte min krop så at minde mig om at jeg ikke er helt ny længere. P.t. bakser jeg med en brystmuskel som gør ondt når jeg laver visse styrketræningsøvelser, og mit ene knæ gør nas når jeg løber mere end et vist antal kilometer.
Jeg har stor respekt for min krop (og psyke) og er meget opmærksom på at det er dét ’hylster’ jeg skal være i hele mit liv – det skal holde i mange år endnu. En permanent skade vil potentielt kunne påvirke min mobilitet mange år frem, endda hele livet. Jeg skal IKKE have permanente skader.
Derfor mærker jeg meget efter når jeg oplever at noget gør ondt. Spørger mig selv ”er det ’bare’ smerte – f.eks. pga. træthed – eller er der decideret noget galt?”. Hvis jeg er tvivl om der er noget galt opsøger jeg en fysioterapeut.
Min datter er en aktiv gymnast og der følger også skader med i ny og næ. Vi har tit brugt udtrykket ”Smerte er bare svaghed der forlader kroppen” som løftestang til at smile lidt af en ærgerlig situation. Men der er lidt om det… Det må gerne kunne mærkes at man bruger sin krop, men opstår smerten pludseligt kan det være en god idé at få en professionel til at kigge på det.